Værdigrundlag for børnehaven:
I børnegruppen ønsker vi at skabe rammerne for livsmod, leg og læring i et fællesskab mellem børnehaven, forældre og børn – hvor børnenes trivsel og dannelse er vores fælles opgave. Disse rammer søger vi at skabe inderfor tankerne bag de Grundtvig/Koldske kultur, hvor vi bl.a. ser samtalen som væsentlig.
Vi ønsker, at skabe en hverdag hvor børn og forældre kan opleve, at de i trygge rammer kan udfolde sig.
I børnehaven skal børnene mødes med sang, sanselighed, fortælling og fællesskab. Som støtter deres udvikling, og tilgodeses i deres behov for omsorg, nærvær og tryghed.
Børnehaven skal give børnene den grundlæggende ballast vedrørende eget værd, og mulighederne i fællesskabet.
Samarbejdet mellem vuggestue, børnehave og skole skal sikre børnene den bedst mulige overgang mellem de forskellige trin.
Pædagogikken og fagligheden bygger på følgende elementer:
Børnehavens virke tager udgangspunkt i at leve op til friskoleloven.
I vores børnehave vil vi byde forældre og børn velkomne i trygge rammer med særlig omsorg for det æstetiske. Der fokuseres på det enkelte barn, hvor barnets behov og muligheder både individet og gruppen tilgodeses i fællesskabet.
Vores kontakt med forældre og børn baserer vi på åbenhed, synlighed og samtale, hvor vi er ansvarsfulde for børnenes hverdag i en professionelt drevet børnehave.
