Morten Bisp og lanterne optog i Bakkelandet SFO

IMG_3979.jpg

Friskolen har i dagene op til Mortensaften et tema om Morten Bisp. Det er et forløb som afsluttes med en overnatning for alle børn på skolen.
SFO'en deltager om eftermiddagen. Der er traditionen tro slagtning af gæs, skoldning og plukning. Gæssene bliver langtidsstegt i jordovn, som børnene selv graver. Grønsager bliver tilberedt over bål og det hele indtages udendørs.

Som særligt SFO – arrangement i forbindelse med Morten Bisp er der lanterneoptog i Grædstrup Mortensaften. Arrangementet afvikles i samarbejde med Bakkelandets børnehave.
I dagene forud for optoget fremstiller vi lanterner i SFO og børnehave, ligesom der bages sol-måne-stjerne-kager.
Mortensaften kl. 17 mødes vi ved kirken i Grædstrup og går lanterneoptog, der slutter på pladsen ved den gamle købmand.
Her danner vi rundkreds, synger og kalder på Morten.
Morten kommer ud fra mørket med sin lanterne og sæk og deler kager (sol, måne, stjerner) ud til os.
Vi slutter med en varm drik og kan være hjemme igen til mortens and eller hvad menuen nu står på, omkring kl. 18.

 

Office 365Nimdrupvej 2  .  8740 Brædstrup  .  Skolen Tlf.: 75 75 38 88 .  kontor@bakkelandets-friskole.dk