Leg- og læreplaner SFO

  

 

 

Indholdsfortegnelse:

 

- Overordnede mål. 

- Pædagogik/faglighed. 

- Dags- uge og årsrytme. 

- Aktivitetsplan 

- Principper for aktivitet – det frie valg. 

- Uddybning af nogle temaer i de overordnede mål.

- Førskolebørn. 

- Evaluering, opfølgning, forældrekontakt og dokumentation.

 

 

1. Overordnede mål:

 

Det overordnede mål for SFO er at skabe et rum, hvor børnene føler at de er ”kommet hjem fra skole”. De skal føle, at selv om de fysisk befinder sig i skolens rammer, er der en skillelinie mellem skoletid og SFO.

Børnene skal føle sig frie og trygge ved at kunne stille skoletasken til side for en stund og lade kreativiteten blomstre på SFO – vilkår.

Vi vil bestræbe os på, at samtlige børn til og med 4. klasse går i SFO. Det giver den bedste grobund for samhørighed, sammenhold og venskaber på tværs af klasse- og alderstrin.

Børnenes alsidige personlige og sociale kompetencer skal udvikles. Deres ansvarsfølelse over for hinanden og for ting skal udvikles. Børnenes individuelle behov respekteres.

Sproget udvikles, herunder evnen til dialog og tale i større fora.

Sundhed og fysik skal vægtes højt. Børnenes madkultur udvikles til det sundhedsmæssigt optimale.

Glæden ved at bruge naturen, forstå og passe på den skal være tydelig i hverdagen.

Børnene skal under nænsomme og trygge former, blandt andet ved hjælp af kulturelle udtryksformer forberedes på den verden der er uden for skole og SFO.

 

 

2. Pædagogik/faglighed:

 

Hverdagen i SFO tilrettelægges i overensstemmelse med reglerne for SFO og med principperne i de overordnede mål. Den skal være præget af opmærksomhed, nærhed, omsorg og dannelse.

Børnene skal kende de fysiske rammer og muligheder i SFO, hvor de må være og hvad der kan og må ske i de enkelte områder.

Der lægges vægt på kontinuitet og genkendelighed. Det skaber ro hos børnene, at de ved hvor de skal være, hvad der skal ske og hvornår det sker.

Der skal være rum til at ”lade børn være børn”, til at de kan udfolde kaos under opsyn. Grænsesøgende adfærd skal mødes med undren, der ansporer til refleksion hos barnet.

Børnene skal også kende deres pædagoger, hvis måde at agere og reagere på bør være nogenlunde konstant. Den voksne skal være lyttende, ærlig, empatisk og til stede, samt have evnen til at vise medmenneskelighed og udvise en ro og en styrke, der giver børnene tryghed. Den voksne er børnenes forbillede og inspirator.

Der tilbydes hver dag et måltid mad, der i SFO - tiden opfylder børnenes behov for næring og energi. Vi ser det som en vigtig opgave at skabe bevidsthed om råvarer og deres indflydelse på vores trivsel og læring. Madlavning er derfor en synlig del af børnenes hverdag på skolen, hvor børnene har mulighed for deltagelse. Vi vil herigennem pirre deres nysgerrighed og udfordre deres smagsløg. Hvordan ser vore råvarer ud i deres oprindelige form, hvorledes bearbejdes de og hvordan smager de inden tilberedning. Alt dette er sundhedsmæssigt i overensstemmelse med den til enhver tid gældende kostpolitik på Bakkelandets Friskole.

Der tilrettelægges et passende antal aktiviteter, der opfylder målet om at der både gives børnene noget til hovedet, ånden og hånden.

Aktiviteterne tilrettelægges således, at der indgår motion og friluftsliv i hverdagen. Herunder iagttages ønsker og behov i forhold til tilsvarende aktiviteter i skoletiden.

Der skal være et passende tilbud af materialer, spil, legeredskaber, rekvisitter m.v. til brug for børnenes kreative udfoldelse.

Der skal være plads til at der kan tages særlige hensyn og tiltag for enkelte børn.

Sikkerheden i hverdagen skal være tydelig. Sætningen ”du må ikke komme til skade” siges jævnligt og gøres til børnenes egen.

Børnenes empati udvikles. Sætningen ”du må ikke være ked af det” siges og forklares jævnligt. Hvis der er en der bliver ked af det, træder de andre børn til og trøster og tilkalder en voksen. Det barn, der evt. er skyld i miseren, motiveres til selv at være aktiv trøstende.

Der skal gives mulighed for lektielæsning og i muligt omfang også for lektiehjælp.

 

 

3. Dags- uge og årsrytme:

 

SFO – dagen starter når sidste skoletime er slut. Pædagogerne tager mod børnene, hilser på dem og modtager de beskeder og små historier de giver og fortæller.

Når der ringes til samling, mødes alle i skolekøkkenet til et måltid mad og til meddelelser fra pædagoger og børn.

Der er fokus på bordskik og en ordentlig omgangstone. Der bruges den fornødne tid til spisningen.

Under meddelelser støttes børnene i at komme frem med deres små og store historier og tilkendegivelser, samt at lytte til hvad der bliver sagt og således opleve både at have indflydelse på de demokratiske processer i hverdagen og blive styrket i sprogets brug og i at turde fortælle en historie og have en mening.

Herefter går børnene til diverse værksteder og legeaktiviteter.

Børnene skal vide, hvilken pædagog der har ansvaret for dem og som de umiddelbart kan henvende sig til med spørgsmål og for at få hjælp.

Oprydning efter en aktivitet tilrettelægges på en passende måde, således at oprydning uden at være en hoveddagsorden indgår som en naturlig del af børnenes aktiviteter.

Børnene varsles så vidt muligt i god tid om, hvornår de skal hjem, således at afsked med legekammerater kan ske på en nænsom og ordentlig måde.

Når børnene tager hjem, skal der hilses farvel og tak for i dag af pædagogerne. Ingen børn må forlade SFO uden at give besked til en af pædagogerne.

 

SFO – ugen tilrettelægges ved hjælp af en aktivitetsplan, således at den er præget af genkendelighed og kontinuitet.

Når der sker fornyelse og ændringer i det planlagte, skal der informeres om det på en passende måde og på et passende tidspunkt.

 

SFO – året vil afspejle de årstidsbestemte aktiviteter, der også præger skoletiden, ligesom flere faste tiltag (byggelegeplads, cykelkørekort, SFO – lejr, musical, juleaktiviteter m.v.) vil være tilbagevendende på planen.

 

 

 

4. Aktivitetsplan.

 

Aktivitetsplanen tilrettelægges således, at der er tilbud til alle alderstrin i SFO og således at der så vidt muligt er noget for alle i løbet af en ugeplan. (Se herunder afsnittet principper for aktivitet..)

Udover de planlagte aktiviteter iværksættes dagligt flere mindre efter behov.

Projekter der arbejdes med i skoletiden kan fortsættes i SFO, hvis det er foreneligt med øvrige aktiviteter og hvis læreren i projektet er indforstået med det.

 

Eksempler på planlagte aktiviteter:

 

Sløjd og snitteværksted

Byggelegeplads

Pileflet

Syning og kreativt værksted, herunder tegning og maling

Bål og madlavning, herunder børnenes egen kogebog.

Ler/keramik

Musical

Teaterlege

Dans

Stunt

Sportslege og rollespil

Cykelkørekort

Ture ud af huset/erhvervsbesøg

SFO – lejrture

 

Eksempler på spontane aktiviteter:

 

Fri leg ude

Bygge huler

Rundbold og diverse andre boldspil

Rollespil

Fri leg inde med udgangspunkt i SFO – rummet

Egne ideer i billedkunst

Egne ideer i træværksted

Gymnastiksalen med og uden konstant voksentilsyn

Lego, geomac, ridderborg og andre byggeting

Diverse spil, såsom skak, Olsen, fisk, Uno m.v.

Fortælling, oplæsning, læsning

 

 

 

Eksempel på aktivitetsplan:

 

 

Hvornår sker det	Hvad sker der	Hvor sker det	Hvem er ansvarlig	Bemærkninger
Mandag	Sløjd, snitteværksted.   Ler eller smykker	Sløjdlokalet eller udendørs   Billedkunst	SFO medarbejder     Elev medarbejder
Tirsdag	Maxi SFO   Kreativt værksted	Maxi – rummet   Billedkunst	SFO medarbejder   Elev medarbejder	Maxi SFO er for 4. – 7. klasse.
Onsdag	Maxi SFO + syværksted   Håndbold, fodbold, rundbold og andre sportsaktiviteter	Billedkunst     Sportspladsen eller gymnastiksalen	SFO medarbejder     Elev medarbejder	Andre end Maxi  SFO elever kan deltage
Torsdag	Udeliv, jævnligt med mad på bål	Skolegården, Førskoleklubben eller sportspladsen	SFO medarbejder	Førskolebørn er i SFO
Fredag	Cykler til svømmehallen   Byggelegeplads	Svømmehallen i Brædstrup   Byggelegepladsen	SFO medarbejder     Elev medarbejder	Førskolebørn er i SFO

 

Elev medarbejderne er fyldt 13 år og arbejder under tilsyn og vejledning af en SFO medarbejder.

Udover aktiviteterne anført ovenfor, er der hver dag mange muligheder for individuelle lege, ligesom der er håndbold, foldbold, stikbold og meget andet.

Ved temaer i SFO, som f.eks. cykelkørekort, fraviges den fastlagte plan til fordel for temaet.

 

 

 

 

5. Principper for aktivitet – det frie valg.

 

Deltagelse i SFO – aktiviteter er med få undtagelser valgfri for børnene i det omfang det skønnes foreneligt med børnenes tarv.

Det betyder at børnene i princippet får det samme valg, som de antages at ville få, hvis de tog hjem fra skole, og det var mor eller far der skulle aktivere dem.

Enkelte aktiviteter kan have obligatorisk deltagelse.

Andre aktiviteter kan man vælge at deltage i – eller foretage sig ”noget andet fornuftigt”

Børnenes deltagelse følges og ved lediggang vurderes behovet for at aktivere børnene og motivere dem til at deltage i noget.

Se mere om det at vælge aktivitet under afsnittet Førskolebørn.

 

 

6. Uddybning af temaer i de overordnede mål (ikke udtømmende opremsning):

 

 

Personlige kompetencer.

Personlige kompetencer opbygges gennem hele livet og sker i samspil mellem de medfødte muligheder og udvikling af sproget, sociale kompetencer, personlighedsudvikling, kognitiv udvikling og kropslig udvikling.

 

Målet er, at barnet:

 

har livsduelighed,

hviler i sig selv,

er bevidst om sig selv,

har selverkendelse,

har selvtillid og selvværd, der kan bygges videre på,

kender sin rolle i forhold til andre,

er bevidst om sine egne grænser,

kan sige til og fra,

kan tage en beslutning

kan koncentrere sig om en opgave,

kan sætte sig selv i gang og arbejde selvstændigt og vedholdende,

har meninger om tingene og tør sige dem

 

Ved at tage udgangspunkt i det enkelte barns ønsker om det at være i SFO og lade barnet få lov til at arbejde med netop de ting, det har lyst til, fremmes barnets motivation til at udvikle sig.

Som gode rollemodeller går de voksne foran, viser vejen og foretager den nødvendige og hensigtsmæssige regulering af barnets adfærd.

Det betyder blandt andet at friheden til at vælge kan blive reguleret, f.eks. for at styrke vedholdenhed og koncentration. Her kan det en dag være hensigtsmæssigt at motivere barnet til at deltage i en planlagt aktivitet, frem for fri leg, for at barnet kan vinde en lille sejr ved at klare den pågældende aktivitet og vise resultatet frem.

 

 

 

Sociale kompetencer.

Sociale kompetencer udvikles og opbygges hos barnet ved leg og samvær med andre børn og ved iagttagelse og efterligning af de voksne rollemodeller.

En god udvikling af de sociale kompetencer sikrer at de bliver anvendt som redskab til at indgå i fællesskabet, som tilgang til verden udenfor ”huset”, som redskab for læring og som tilgang til forståelse af sig selv.

 

 

Målet er, at barnet:

 

leger og samarbejder i store såvel som små grupper,

holder af at være sammen med kammerater,

kan lytte til og gå på kompromis med kammerater,

udviser respekt for andre,

forstår omgangsformen mellem både store og små,

uanset selvtillid ikke behøver at være midtpunkt hele tiden,

kan tilsidesætte egne behov og vente på tur,

har empati,

udviser omsorg for andre,

tager hensyn til andre,

kender de demokratiske værdier og regler

 

 

Ved at lade barnet deltage i en bred vifte af aktiviteter og tilse at det så vidt muligt indgår i forskellige personrelationer, hvilket nænsomt reguleres som anført under personlige kompetencer, vil barnet udvikle sine sociale kompetencer.

Udvikling af demokratisk indstilling, vente på tur, respekt og hensyn gives i dagligdagen både ved leg i grupper og ved deltagelse i aktiviteter. Der er god læring i at affinde sig med at måtte vente på tur med at få hjælp f.eks. sløjd og syværksted, når flere andre skal have hjælp. Ligeså når barnet bliver bedt om – eller selv tager initiativ til at samarbejde med, hjælpe og blive hjulpet af en kammerat.

 

Sprog.

Igennem leg og samvær med andre børn og ved efterligning af den voksnes tydelige sprog og kropssprog udvikles barnets sprog.

 

Målet er at barnet:

 

udvikler et stort ordforråd,

lærer at samtale,

udvikler gode argumenter,

udvikler evne og mod til at sige noget også i større fora,

lærer at lytte og modtage beskeder,

interesserer sig for at lytte og fortælle historier,

udvikler skærpet hukommelse og kan huske navne, steder og detaljer,

 

 

Gennem sproglig opmærksomhed stimuleres og styrkes barnets ordforråd. Derfor er det er vigtigt, at alle omkring barnet giver sig tid til at tale med og lytte til, hvad barnet fortæller og lade det tale ud.

Barnet skal have lejlighed til at snakke og undre sig højt.

Vi skal tale langsomt, tydeligt og helst i korte sætninger.

Vi skal tale efter tur og have øjenkontakt.

Når et barn fortæller om noget et andet barn har gjort, kan det ofte være godt at få barnet til at fortælle til det andet barn i stedet for at fortælle om.

Den voksne skal sætte ord på handling og være bevidst om brugen af sprog og kropssprog.

Vi skal helst ikke afbryde et barn, der fortæller noget. Når det er nødvendigt, siger vi hvorfor.

Vi skal stille alderssvarende krav til barnets omgangstone.

 

 

 

 

 

Krop og bevægelse:

Fysisk aktivitet og bevægelse er et vigtigt led i barnets udfordring og forståelse af sig selv og dets omverden.

Den motoriske udvikling danner sammen med andre oplevelser grundlaget for en god sprogudvikling.

Barnets verden er også bevægelse, og det lærer blandt andet gennem kroppen om sundhed, ernæring og det at kunne beherske.

 

Målet er at barnet:

 

har en god fin- og grovmotorik,

er selvhjulpen i forhold til sin alder,

bruger sanserne,

udvikler god kropsbevidsthed,

udvikler god koordinationsevne,

udvikler glæde ved bevægelse,

udvikler integrerede reflekser og hensigtsmæssige motoriske reaktioner,

søger kropslige udfordringer og egne grænser,

tilbydes og opmuntres til sund mad

 

Dette tilstræber vi at opnå ved at motivere barnet til at deltage i diverse aktiviteter, samt komme med egne ideer til nye udfordringer.

Vi vil give plads og rum til fysiske aktiviteter både ude og inde.

Vi vil tilrettelægge fysiske aktiviteter, der både tilgodeser holdsport og individuel sport.

Vi vil aktivt bruge naturen inden og udenfor Friskolens område.

Vi vil ikke lade os begrænse af vejret.

Vi vil stille alderssvarende krav til barnet.

Eftermiddagsmaden skal være sund, og den sammensættes over et tidsforløb således, at der både indgår de kendte retter og også sker en fornyelse, så barnets grænser for hvad det tror det kan li, bliver flyttet. Se også under punktet pædagogik/faglighed.

 

 

 

Naturen og naturfænomener.

 

Naturen er en vigtig del af barnets hverdag. Den styrker barnets abstrakte tænkning. Når barnet bevæger sig i naturen, skaffer det sig forskellige former for sansestimulation, som er grundlæggende for hjernen og dermed barnets videre udvikling og indlæring.

 

 

Målet er at barnet:

 

er lydhør overfor naturen,

skaber sammenhænge,

studerer naturen,

udvikler logisk tænkning,

tager ansvar for planter og dyr,

udvikler forståelse og respekt for miljøet,

laver eksperimenter,

oplever og lærer noget om vejret og vejrfænomener,

interesserer sig for hensigtsmæssig påklædning,

kan være i naturen året rundt uanset vejret

 

Vi vil tilrettelægge aktivitetsplanen, så udeliv prioriteres højt og være fleksible i valget af sted for leg og aktiviteter i øvrigt, således at naturen både på Friskolens område, herunder Sportspladsen, Børneskoven, Førskoleklubben, Tipiområdet m.v. benyttes aktivt som ”SFO – rum”, sløjdlokale osv.

Barnet skal lære at være i naturen på dens præmisser. Man må rigtig gerne bygge huler under og i træerne, men skal der bruges søm og skruer, hører de hjemme på byggelegepladsen. I naturen bruges kun forgængelige materialer.

Ved ture ud af huset studeres natur og naturfænomener undervejs. For eksempel kan en trafikdræbt grævling, ræv eller fugl blive genstand for undersøgelse og måske begravelse.

Dyrene skal studeres, genkendes og behandles med respekt. Det er i orden at fange visse insekter i et syltetøjsglas, studere dem og se en puppe udvikle sig.  Når studiet er afsluttet, skal dyret sættes ud i naturen igen.

Fuglekasserne i hegnet ved Sportspladsen og livet i dem studeres uden at komme så tæt på, at det forstyrrer fuglene.

Bål- og maddag på Sportspladsen, i skolegården eller i Førskoleklubben gøres så interessant som muligt, og der knyttes andre aktiviteter til, som f.eks. snitte figurer, knive og meget mere, og der vil opstå legegrupper omkring og i nærheden af bålet.

Børnene deltager aktivt i madlavning i køkkenværksted og ved bålet.

Når det regner eller sner skal påklædningen justeres.

Når det tordner og lyner, går vi ind og giver en forklaring på hvorfor.

 

 

Kulturelle udtryksformer og værdier.

 

Kulturelle udtryksformer og værdier er vigtige for at barnet kan forstå det samfund og den kultur, det vokser op i.

Kultur er også den måde, hvordan vi omgås hinanden på, f.eks. sprogbrug og traditioner.

Kultur er også samtalen, fortællingen og højtlæsningen.

Kultur udtrykkes også ved brug af sanserne, musik, sang, dramatik, tegning, maling, arbejde med ler og andre materialer.

 

Målet er at barnet:

 

er kulturens lærling og udvikler sin kulturelle kompetence,

kender sin egen historie,

tilegner sig viden og kendskab til traditioner og tilbagevendende fester,

interesserer sig for kunst, drama, musik og anden kreativ udfoldelse,

er nysgerrig og videbegærlig,

udbygger sit kendskab til verden uden for skole og SFO og lærer at kommunikere med den,

styrker sit selvværd,

styrker sin æstetiske sans,

bliver en del af fællesskabet,

kommunikerer godt i fællesskabet,

 

Dette arbejder vi på at opnå ved at støtte og opfølge relaterede aktiviteter fra skoletiden, ved aktivt at indgå i dialog med barnet omkring disse emner og støtte dets fortsættelse i SFO - regi.

Aktivitetsplanen og dens rammer skal virke inspirerende på barnets valg af aktiviteter, hvor der lægges vægt på processen frem for produktet. Der skal være mulighed for fordybelse, og barnets egne tanker og ideer skal vise vejen. De skal forsøge selv at finde svar på spørgsmålene og dermed lære, at der ikke altid er et facit.

Drama, teaterleg vil hele tiden være en del af barnets hverdag. Der indgår både større opsætninger og små spontane teaterforestillinger.

Der skal være alsidige materialer til rådighed for barnets kreative udfoldelser, både i form af træ, stof til syning, ler, pap, papir, farver, udklædningstøj og meget mere.

Processen vægtes frem for produktet, hvilket betyder at barnet i høj grad selv vurderer om produktet er tilfredsstillende. Der gives alderssvarende råd om og hjælp til forbedring af resultatet.

I videst muligt omfang motiveres barnet til at vise sit produkt frem og evt. lade det indgå i en udstilling.

Der fortælles alderssvarende om det der sker i det omgivende samfund.

Der gennemføres ture ud af huset, herunder besøg på virksomheder.

 

 

7. Førskolebørn.

 

Førskolebørnene skal opleve tryghed ved skole og SFO. Vi giver dem mulighed for en glidende start, hvor de oplever dagens rytme, ritualer, omgangsformer, læring og dannelse.

I samarbejde med skolen og børnehaven tilrettelægges 2 dage om ugen, hvor førskolebørnene er i henholdsvis skole og SFO hele tiden.

Begge dage deltager de i skolens morgensang.

En formiddag er de sammen med en pædagog tilknyttet skolens lillegruppe.

En formiddag følger de en pædagog i en SFO aktivitetsplan, der er tilrettelagt specielt til dem.

Begge eftermiddage fortsætter de i normal SFO.

 

Herunder er beskrevet en aktivitetsplan for førskolebørnene, når de er på skolen om formiddagen.

I øvrigt henvises til det foran beskrevne, herunder aktivitetsplanen, der jævnligt revideres og som kan ses på hjemmesiden under SFO.

 

Aktiviteter:

 

Sproglig opmærksomhed.

Skriveøvelser.

Empati øvelser

Rollelege.

Motorikøvelser, grov og fin.

Musiklege, bevægelseslege og sanglege.

Tegne bundne opgaver.

Lytte og forstå - øvelser.

Kreativt værksted med klippe, klistre, male, perler, syning mm.

Køkkenværksted.

 

Færdselstema med indøvelse af basale gå- og cykelfærdigheder. Gå prøve og cykelbevis.

Sløjdværksted, save, slå søm i, bundne og frie opgaver.

Snitteværksted. Indøve sikkerhed og teknik. Bundne opgaver. Får snittebevis.

 

Udeliv med base i ”Førskoleklubben”.

Køkkenværksted i forbindelse med bål.

Ture ud i naturen. Iagttage, finde spor og naturens materialer til at arbejde videre med.

Byggelegeplads. De skal have deres eget hus på pladsen.

Bygge huler i Børneskoven.

Boldspil på sportspladsen.”

 

Disse aktiviteter ses i lyset af den sociale træning, samarbejde og samtale.

 

 

Evaluering, opfølgning, forældrekontakt og dokumentation.

 

I forbindelse med børnenes start på skolen, gennemføres samtaler om disse mellem SFO personalet og børnehavens primærpædagog.

Pædagogerne i SFO udveksler i forbindelse med månedlige SFO – møder oplysninger om deres oplevelser med og iagttagelser af det enkelte barn, set i relation i denne plan, og fører konklusionerne i et notatskema.

 

Når der efter en samlet vurdering af de oplevelser og iagttagelser, der foreligger om det enkelte barn, skønnes behov for det, iværksættes en handleplan, der varierer i kraft og intensitet alt efter behovets grad:

 

Observeres, hvilket betyder at pædagogerne i en periode observerer barnet specielt med henblik på at vurdere om en adfærd udvikler eller ændrer sig.

 

Støttes, hvilket betyder at der sættes ind med daglige mindre støttetiltag, der hjælper barnet til at blive selvbærende på konkrete områder.

 

Handleplan, hvilket betyder, at der med de til rådighed stående midler, herunder forældres indsats, iværksættes tiltag for at ændre eller støtte en adfærd og for at få barnet til at fungere bedre.

 

Handleplan med støttepædagog, hvilket betyder at til børn med specifikke eller generelle vanskeligheder søges via skolelederen Horsens kommune om særlig hjælp til støtte og stimulering af barnet.

 

 

Forældrekontakt.

 

Det tilstræbes at pædagogerne hver dag hilser på forældrene ved afhentning af børnene. Der udveksles informationer om dagens forløb i det omfang, det er hensigtsmæssigt. Åbenhed, synlighed og dialog.

I særlige tilfælde, såsom ved tilskadekomst, større konflikter m.v. gives informationerne til forældrene så snart dette – alt efter vigtighedsgraden – er muligt.

Når handleplaner omfatter forældresamtale, sker dette snarest.

 

Dokumentation.

 

Herunder er anført et notatskema, der udfyldes ved ovenstående møder, og som påføres de planer og handlinger, der sker.

 

Navn og fødselsdato
Interesser/værksteder
Kammerater/relationer
Trivsel/humør/sjæleligt udtryk
Kropsudtryk/sprog
Fokus
Observationer
Handleplaner/indsatser
Andre notater
Notatdatoer

 

Notatskemaerne opbevares på skolens kontor.

 

 

De pædagogiske leg – og læreplaner vil blive evalueret en gang om året i forbindelse med personalets pædagogiske dage.

Eventuelle behov for ændringer og tilføjelser ved ske via skolelederen.

 

Bakkelandets Friskole den 20. juni 2007

 

Gennemgået og revideret senest april 2010.

 

 

Anne Birkø og Mogens Hald Jensen.

 

 

 

Godkendt 6. april 2010

 

 

Jane Jensen

Skoleleder