SFO Værdigrundlag

IMG_7578_beskar.jpg

Det overordnede mål for SFO'en på Bakkelandets Friskole er, at skabe et rum hvor børnene kan føle sig hjemme og føle sig trygge. Og hvor kreativitet, venskaber og personligheder kan blomstre.

Vi bestræber os hver dag på at skabe et sted med fokus på nærhed, omsorg og tid – i udfoldelsesrige rammer. Vi spiser SFO mad sammen, og derefter er der forskellige planlagte aktiviteter, som børnene kan melde sig til f.eks. at går i gymnastiksalen, laver stomp, drama, talentshow, masser af boldspil på sportspladsen, Jord til bord, maler og tegner, syer– og meget meget mere. Alt sammen i takt med naturen og årstiderne. Derudover er der visse faste punkter i løbet af året f.eks. cykelkørekort, cykelbane, færdselsregler, cykelvedligehold osv. Kæledyrsdag, SFO Lejr, Lanterne optog til Morten Bisp og Lucia.

Vi tilrettelægger dagene så den kropslige og mentale udfoldelse har rige muligheder at boltre sig på. Der er ikke kun rummelighed, men også rum til fordybelse, en sofa til det barn, der har behov for at hvile ørene eller læse en bog. Eller har behov for at ligge og kigge ud i luften eller at kede sig. Vi opfordrer til udvikling, men respekterer det enkelte barns individuelle behov.

De fysiske rammer for SFO-aktiviteterne er ideelle. Vi har grønne sportspladser med omkringliggende skov og buskads til de aktive og hulebyggerne, højbede med små planter, bålplads/hytte, sandkasse og masser af legetøj til både store og små. Inde i Huset er der plads til fordybelse med kreative, spille spil, lave perler osv.

 

Office 365Nimdrupvej 2  .  8740 Brædstrup  .  Skolen Tlf.: 75 75 38 88 .  kontor@bakkelandets-friskole.dk